Tilbud

BOEIRA 10 ÅRS HVID 75 CL

199,00 DKK 139,00 DKK

Den sjældne portvinstype, som lagret hvid portvin tilhører, er lavet efter samme skabelon som lagret tawny med oxidativ langtidslagring på træfade. Forskellen består i, at den hvide version er lavet med udgangspunkt i grønne druer, hvor tawny-kategorien er på blå druer.
’10 year old’ betyder lovformeligt, at den har en profil som en 10 år gammel portvin, og den skal godkendes som sådan af portvinsinstituttet ved prøvesmagning. Der er en vis spændvidde inden for genren, så der er plads til, at hvert portvinshus kan have sin egen stil. I praksis blandes vine fra forskellige fade af varierende alder, som blandes for at opnå harmoni og kompleksitet samt ikke mindst for at sikre kontinuitet, så man gennem årene sikrer forbrugeren en ensartet kvalitet.
Vinens bestanddele har gennem årenes oxidation ændret karakter, og gennemgår forvandlingen fra en simpel, næsten farveløs vin til ravfarvet sag med kontrolleret oxidation og en påfuglehale af behagelige lagringsaromaer.
Duft og smag byder på syltet korender, appelsinsirup, kanel, kardemomme, citrusskal og lys karamel og en antydning af vanilje. Boeira 10 Year Old White Port er en vellagret, afrundet portvin med god fedme og en slikken sødme – perfekt som aperitif eller til udvalgte desserter, gerne med syltet frugt  og eller karamel.
Nydes i rummelige glas, gerne hvidvinsglas, hvori man får den optimale duftoplevelse
Serveringstemperatur på 8-11°, køligst hvis den serveres som aperitif.

 

59 på lager